Bylderup-Bov rideklub havde inviteret venner, bekendte og de omkringliggende rideskoler til ringridning lørdag den 1. maj og alle måtte tage deres venner med.
Rittmester Heidi bød velkommen til 30 børn og voksne, deriblandt også 4 piger fra Ottersbøl rideklub. Alle ryttere havde medbragt en gave, som senere blev uddelt som præmier.Rytterne blev delt op i øvede og uøvede ringryttere. Uøvet vil sige at man endnu ikke havde haft 12 ringe ved et ringridning.
Gennem 24 omgange dystede rytterne om kongetitlerne. Vejret var med os hele dagen og stemningen blandt ryttere og tilskuere var rigtig god. Ringriderpølserne duftede over området og satte det rigtige ringriderpræg over dagen.
Kongen hos de øvede ryttere blev Lennart Dinesen med 23 ringe. Hos de uøvede voksne blev det Mie Hansen med 6 ringe. Børnekongetitlen hos de øvede ryttere gik til Cecilie Mogensen med 17 ringe og til Trine Rudolf løb med kongetitlen hos de uøvede børn med 13 ringe.
Lokale erhvervsdrivende havde sponsoreret ærespræmier til de 4 konger og Kongernes heste fik også hver overrakt en flot krans.
Indkaldelse til Borgerforeningens generalforsamling 2010
GENERALFORSAMLING
Der indkaldes til generalforsamling i borgerforeningen
tirsdag d. 13. april kl. 19.30 i Slogs Herreds Hus Dagsorden ifølge vedtægterne
Forslag: Bestyrelsen lægger op til, at der på generalforsamlingen bliver besluttet at udvikle borgerforeningen, som startede med formålet om at gøre byen smukkere og tilbyde nogle aktiviteter, til et lokalråd. Et lokalråd skal fremover optimere vores fælles indsats ved at præsentere byen udadtil og koordinere indsatsen så godt som muligt indadtil.
- nu lyder startskuddet; mød op Den 20. januar kl. 19.30 på Slogs Herreds Hus
Hvordan kommer Bylderup Bov videre ? Hvordan ønsker du, at lokalsamfundet skal se ud? Hvad er du stolt over i dit lokalsamfund? Hvor kan der ændres noget og hvad med pengene? Hvor vil vi hen? Alle foreninger, institutioner, erhvervsfolk og borgere opfordres til at komme
Der serveres kaffe og kage (Ingrid lover der er nok til alle) Arrangør: Borgerforeningen, LAG Aabenraa og Landdistrikternes Hus Et godt sted at bo!