Indbydelsen og oplægget til mødet d. 21. jan. 2008
Skal vi netværke? Borgerforeningen indbyder foreninger og andre interesserede til debatmøde om dannelse af netværk mellem foreningerne i Bylderup-Bov området på Bylderup Skole Mandag den 21 jan. 2008 kl. 19.00 Netværk kan skabe grobund for vækst, effektivisering og nye ideer. Netværk kan skabe erfaringsudveksling på tværs af foreningerne, give inspiration og gode oplevelser. Netværk kan skabe større aktivitet og medlemsengagement. Netværk kan skabe flere ideer til aktiviteter og medvirke til at flere af disse gennemføres/realiseres. Netværk kan skabe øget værdi til deltagerne. Netværk kan skabe større synlighed. Netværk fungerer kun under gensidighedsprincippet (skal yde for at få). Er der behov for at danne et netværk mellem vores foreninger?Hvad har vi til fælles? Hvad er formålet med at danne netværk? På hvilke områder kan vi have gælde af hinanden og netværket? - Fælles talerør overfor off. myndigheder. - Synliggørelse af foreningslivet. - Samarbejde på tværs, udveksle ideer og erfaringer. Hvordan skal netværket organiseres? Hvilke opgaver skal netværket have? På mødet præsenteres Borgerforeningens nye hjemmeside. Mød op og tag din nabo/foreningskollega med.
|