Nyheder / Bedsteforældredag i Børnehuset Blæksprutten

Bedsteforældredag i Børnehuset Blæksprutten

Børnehuset Blæksprutten har inviteret til ”Bedsteforældredag”, og det tilbud valgte mange at takke JA til.

 

Børnene var spændte, og stod forventningsfuldt ved stakittet, og spejdede efter netop deres bedsteforældre. De glædede sig til at vise deres børnehave frem, og havde i forvejen bagt lækre kager.

 

Det blev til et par herlige timer, hvor der blev hygget, og børnene optrådte med sang. Til slut var der fællessang, hvor alle sang med på ”jeg ved en lærkerede”.

 

Bedsteforældrene medbragte farverige sommerblomster, som både børn og personale kan nyde hele sommeren.