Gymnastikopvisning i Bylderup Hallen
Lørdag den 9. marts 2013 fra kl. 13:30 – 17:30, afholder Bylderup og Omegns Gymnastikforening (BOG) deres årlige gymnastikopvisning.
Gymnastikopvisningen plejer at være et stort tilløbsstykke, og igen i år kan publikum se frem til en spændende eftermiddag med et program, hvor der bliver vekslet mellem leg på redskaber, spring, dans, spil, styrke og masser af flot gymnastik.
Dagen starter med fælles indmarch og opvarmning. Herefter vil 10 lokale hold med i alt 280 gymnaster vise det program, som er kronen på værket oven på vinterens træningsindsats. Desuden er der besøg fra 3 gæstehold fra henholdsvis Agerskov Ungdomsskole, Tønder Egnens Junior Hold og Tønders Damer.
Dagen slutter med fællesspisning, hvor både gymnasterne og publikum er velkomne til at deltage. Ønsker man at deltage i fællesspisningen, skal man senest 5. marts købe madbilletter hos Karen Marie i hallen.
Program for dagen
OBS! Der er følgende ændringer:
16.10 Agerskov ungdomsskole
16.40 Vakse voksne
16.55 Spring holdet
17.10 udmarch
FEBRUAR 2013