Den 16. og 17. juni 2012 afholdt Bylderup-Bov Rideklub (BYBR) et klubstævne i dressur og spring.
Ryttere fra hele distrikt 8 (Sønderjylland) fandt vejen til Bylderup-Bov. 85 ekvipager (hest med rytter) var tilmeldt i forskellige dressur- og springklasser.
Trods vejrgudernes triste udmelding, forløb lørdagens dressurstævne i fineste vejr. Humøret var højt hos de mange fremmødte og mange havde taget familien med som opbakning, når det var deres tur til at vise, hvad de kunne.
Søndagens springstævne druknede desværre i regnvejr, men rytterne troppede tappert op for at deltage i stævnet.
Som noget nyt kunne klubberne tilmelde sig til en holdkonkurrence, hvor 4 ekvipager pr. hold rider hver deres program og resultaterne fra de 3 bedste tælles sammen.
I dressur løb pigerne fra Broagerlands Rideklub (BLR) med titlen.
Der var 4 klasser hvor der stod en pokal på højkant, som Sydbank havde sponsoreret.
Mange af BYBRs medlemmer havde meldt sig til frivillig arbejde, så hele weekenden forløb gnidningsløst fra start til slut.
Takket være hovedsponsoren Aabenraa Fritidsråd samt en hel del erhvervsdrivende sponsorer, var der ærespræmier til alle 1. placerede, samt rosetter til de øvrig placerede.
Følgende af BYBRs ryttere fik placeringer: Dressur LD2 pony: Julie Jørgensen Ditte Olesen LD2 hest: Sascha Nicolajsen LC1 hest: Anne Mortensen LC2 hest: Christina Langkildehus